Diget gennem tiden 2015+2016

- Uden stor hjælp og imødekommendhed fra Odsherred Kommune og Kystdirektoratet var vi ikke nået i mål endnu, siger Digelag Gnibens formand, Ivar Green-Paulsen.

Grundejerne lægger 8 millioner

Et stigende antal stormfloder fik i 2006 en mindre gruppe af grundejere på Gniben op af liggestolene. Nødvendigheden af et dige til beskyttelse mod fremtidige storme var mere end akut. Ikke desto mindre skulle der altså gå 9 temmelig lange år før Gnibens grundejerforeninger i år endeligt kan indvie deres 1 kilometer lange dige. De foregående år har budt på indbyrdes hårde og barske forhandlinger mellem grundejerne, opsættende klager, lange behandlingstider, plager og skuffelser og værst af alt endnu to ødelæggende stormfloder med yderligere millionomkostninger.

Senest har konsekvenserne af stormen Bodil i 2013 igen været personligt opslidende for grundejerforeningernes 138 sommerhusejere, og det har betydet en udgift til stormflodserstatninger på ca. 35 mio. kr. - udover hvad den enkelte selv har måtte lægge. Dertil kommer de halve og hele år, hvor sommerhusene ikke har kunnet anvendes. Og massive udgifter ved tidligere stormfloder.

Prisen for det nu etablerede dige andrager 8 millioner kr., som grundejerne selv betaler.

- Men hvis ikke Odsherred kommune havde bistået os med faglig hjælp, udlæg af penge til opstart, udlæg til rådgivere og kommunegaranti for lånebeløbet - og hvis ikke Kystdirektoratet havde bistået med teknisk og moralsk hjælp, så var det hele næppe nogensinde blevet til noget. Samfundet ville magtesløst blot have kunnet se på, at nye millioner så at sige ville løbe ud i nye stormfloder, siger Ivar Green-Paulsen, der som formand for det frivillige arbejde har været en drivende kraft fra starten. Han tilføjer:

- Hvis ikke 5-10 grundejere, frivilligt havde brugt tusinder af timer på det årelange projekt, kunne end ikke den hjælp vi har fået fra Odsherred Kommune og Kystdirektoratet have nyttet. De frivilliges stædighed og vilje til at sikre den enkelte og fællesskabet på baggrund af vores viden om miljøforandringer, gjorde efter min mening udslaget.

Fremover vil den offentlige stormflodsforsikring, Stormrådet, kunne spare rigtig mange millioner ved storme på Gniben.

Begyndelsen

Projektet startede i en mindre grundejerforening i 2006, hvor et projekt fra 1985 blev pudset af og de første tanker blev født. Kommunen blev kontaktet. Det var første gang Odsherrred Kommune måtte igang med at undersøge procedurer og muligheder i forbindelse med et digebyggeri. Da det første udkast og opmålinger med baggrund i en konsulentrapport lå klar, viste det sig i 2008, at yderligere tre grundejerforeninger på Gniben var interesserede i at etablere et fælles projekt for en længere strækning, en løsning både kommune og Kystdirektorat bifaldt.

Den største af de tre tilkomne grundejerforeninger fik fremstillet en ny konsulentrapport, nu ud fra et ønske om at etablere et kystnært oversvømmelsesdige. Der opstod en del barsk uenighed om hvilken model der skulle vælges. Grundejerne i 1. række ønskede forventligt nok diget begrænset, og i passende afstand fra deres ejendomme. Efter lang tid med aktindsigt og mildt sagt vrisne ord, fastslog kommunen og Kystdirektorat, at et kystnært dige ikke ville blive tilladt.

Konsekvensen blev nu nedsættelse af et fælles Kystudvalg, sammensat af repræsentanter fra de fire grundejerforeninger. Flere møder blev afholdt, til sidst med observatører for enkelt interessegrupper. Fastsættelse af digelinjer, afstand fra diget til ejendomme og andre forhold blev diskuteret passioneret og længe, hvilket som konsekvens havde yderligere udsættelse af digebyggeriet.

En rådgiver blev valgt, og kommunen lagde igen beredvilligt ud for kredit til betaling af honorarer for fastlæggelse at digets omfang, betalingsprincipper o.a. Der blev afholdt flere borgermøder på grund af ændringer i betalingsprincipper m.m.

Næsten i mål, men så kom Bodil

Digeprojektet blev endelig godtkendt af Kystdirektoratet og Odsherred Kommune i foråret 2013. Da var de sidste klagesager afvist, og kommunen havde eksproprieret arealerne til digets opførelse og ført forhandlinger om eventuel erstatning for afgivelse af brugsret.

Men meget lettere skulle det overraskende nok ikke blive. Høringsfrister, borgermøder, grundejeres klager til Transportministeriet, til Natur- og Miljø Klagenævnet m.m forsinkede projektet med yderligere ét år, som blev oplevet næsten traumatiserende for den gruppe af frivillige, hvis arbejdskraft havde drevet projektet gennem alle årene.

For at sætte trumf på blev erstatningsstørrelsen for 1. række grundene, der var sat til nul, indklaget til Taksationskommissionen, og efterfølgende til Overtaksationskommissionen med yderligere 2 års ventetid. Set med de frivilliges øjne havde dette dog ikke opsættende virkning for arbejdets igangsættelse.

Et langt og tydeligt lettelsens suk kunne høres blandt flertallet af grundejere på Gnibens vestside, da digebyggeriet efter udbud startede i oktober 2013. Ikke desto mindre kom der under opførelsen af diget yderligere diskussioner om udformning, om reparationer og spørgsmål til køreveje mm.

Det forventedes dengang, at diget ville stå færdigt ultimo 2013. Vejrforholdene var gode, selvom megen regn havde gjort anlægsarbejdet besværligt. Da stormen Bodil meldte sin ankomst, manglede der kun sølle 300 meter af diget før det var endeligt færdigt.

Lettelsen fra digebyggeriets start blev derfor forvandlet til nye mentalt strabasserende forhold og kolossale udgifter for langt hovedparten af grundejerne på vestsiden af Gniben. Mange af de huse der aldrig før havde haft vandskader, fik det nu, og dét i den grad.

Stormen Egon gik forgæves

I 2014 blev diget endeligt færdigt, men græsvæksten nåede dog ikke helt at tage fat, før stormen Egon kom brølende.

Digelagets bestyrelse havde efter mange samtaler med græskonsulenter, entreprenører og rådgivere besluttet at tilføre diget mere muld, og den nye græsvækst slog rod i oktober 2014. Endvidere havde digelagets bestyrelse besluttet at tilføre mere ral på den nordligste strækning - for at hindre erosion af diget på det mest udsatte sted. Det viste sig at være rettigig omhu.

Da Egon kom brasende primo januar 2015, blev en del jord skyllet ud fra det nordlige dige, selvom Beredskabsstyrelsen gjorde en stor indsats. Men diget holdt! Havde det ikke bestået sin prøve, ville mange af de nyrenoverede huse igen være blevet oversvømmet. Men diget viste sig effektivt og tjente sit formål.

- Hvis man kan uddrage en morale af de ni års arbejde med at etablere et dige, så er det at man skal have rigtig god tid, mange frivillige timer til rådighedrigtig, være stædig, have god opbakning fra kommune og Kystdirektoratet - inden man går i gang, siger formand for Digelaget Gniben, Ivar Green-Paulsen, der kan se tilbage på de mange års arbejde, hvor han var en drivende kraft.

- Set i bakspejlet kunne vi have ønsket os en langt simplere og mere effektiv forretningsgang. Måske vil kommuner landet over og Kystdirektoratet lære af vores samlede erfaringer. Andre grundejerforeninger i lignende situationer som vores kunne have fordel af tidlig hjælp til at definere, hvornår der sagligt set er brug for en kystbeskyttelse eller et dige. Det ville også være en stor hjælp, hvis der blev etableret andre og hurtigere behandlingstider og procedurer for klager. Sker det, vil meget være sparet i tid og kræfter.

Ivar Green-Paulsen tilføjer, at man burde have en samlet sagsbehandling fra a til z, f.eks. til udarbejdelse af en model til fordeling af omkostninger, partsandele, vedtægtsforslag etc. Hvis eksperticen fra de forskellige forvaltninger kunne samles ét sted, kunne man formentlig reducere et sagsforløb til under 2-3 år. Udgiften til sådan en sagsbehandling kan eventuelt pålægges grundejerne.

- Men hvis jeg her og nu, i dag skal uddrage en slags morale af vores indsats, så vil jeg mene, at andre der vil igang, først og fremmest skal have sans for det lange perspektiv, sætte mange frivillige timer af til års arbejde, og meget vigtigt - sikre sig helhjertet opbakning fra kommunen og Kystdirektoratet - inden arbejdet begyndes. At disse forudsætninger viste sig at være i hus hos os, bragte os til sidst i mål.

seo

Eftergang af diget

06.04.2015

Bestyrelsen har foretaget en gennemgang af diget, sammen med entreprenøren (Holbøll), bl.a.med henblik på at få retableret skader på diget efter stormen i januar.

Udbedringen vil blive igangsat snarest muligt, men kræver at der ikke er for vådt og blødt til at køre på diget og stranden:

• Muldlaget, specielt på skråningen mod vandet, tilføres muld, hvor dette mangler. Der vil blive tilført ca. 4-500 m3 muld, som hovedsagelig vil blive tilkørt fra Gåsegangen.
• Der foretages herefter gensåning og gødskning af diget, når temperaturen tillader det
• Drænbrønddæksel ved digefod Duevej 21 sænkes
• Der etableres et dræn tværs over stikvejen ved Engvibevej langs digefoden (landsiden)
• Sandsække på digeskråningen ved Gåsegangen fjernes
• Store mængder opskyllet ral på stranden anvendes til retablering af strandvold, de steder, hvor denne er blevet udjævnet.
• Overskydende ral fyldes i "hullerne" ved Gåsegangen for at erosionsbeskytte kyst og dige
• Overkørsel ved Gåsegangen retableres efter stormskade
• Diget vil blive gennemgået af landmåler for registrering af eventuelle sætninger

Storm d. 10. januar 2015

Kort nyt kl. 23:

Beredskabet fra Odshered Kommune har 25 mand på, for at sikre diget mod skader.

Der er lagt sandsække ud på en 200 m lang strækning i nord ved Gåsegangen, hvor havet gnaver kraftigt på diget.

Skaderne vil blive besigtiget søndag, når det bliver lyst.